Jeg havde hørt om Charlotte, og tænkte straks, at det måtte være noget for mig. Jeg har svært ved at finde tiden og motivationen til at tage i træningscenter. Mit mål var at blive glad for at løbe, komme i form, og ellers blive strammet godt op. Charlotte har formået at få mig til løbe langt, intervaltræning samt beholde motivationen - på trods af at jeg har to små børn, som ellers kræver meget af min energi. Jeg har fået 2-3 timer "forærende" om aftenen, da jeg ikke længere er træt, og dermed ikke falder i søvn foran fjernsynet. På ferier laver Charlotte en træningsplan jeg skal følge, og selv her beholder jeg motivationen og får trænet. Det burde være en menneskeret at have en personlig træner!
Camilla Thorborg

Essenz har hjulpet mig med et træningsprogram og madregler, som er tilpasset mit liv og min hverdag, derfor er de mulige at overholde. Den konstante opfølgning gør, at jeg bliver sat tilbage på sporet, hvis jeg mister motivationen eller laver fejl. Personligt har jeg lært at løbetræne, gå op og ned af trapper uden at få ondt, få min mave til at fungere, og jeg er normal vægtig. Tak Charlotte, jeg vil bruge det resten af mit liv.
Rikke Ebel Nielsen, ejer af ebel signature, Mor til 3
Jeg kan kun skrive, at jeg har fået hjælp til at redde mit liv. Jeg var så langt ude af smerter i begge knæ pga. slidgigt, at jeg seriøst overvejede at stoppe mit arbejdsliv, som jeg ellers er så glad for.
Jeg har fået hjælp til at tabe mig – foreløbigt 21 kg på godt 1 år – og jeg har fået meget mere energi og kan i høj grad mærke, at min krop er lettere og fungerer meget mere optimalt – kort sagt jeg har fået mit meget aktive liv tilbage, som jeg ikke havde haft i mange år! Jeg kan nu som 61-årig meget mere, end jeg kunne for bare 1 år siden. Jeg cykler mellem 65 og 80 km om ugen til arbejde og på besøg.
Jeg er ikke på kur, men har fået lagt mit liv om til en mere sund livsstil – og det har jeg det rigtig fint med.
JEG BLIVER ALDRIG SÅ STOR IGEN! (103 kg) Det har jeg lovet mig selv – det vil være et stort forfald, som der ikke er grund til.
Jeg er blevet super motiveret både med hensyn til madlavning med gode og spændende – og frem for alt – nemme retter, som jeg hurtigt vænnede mig til at både forberede og spise.
Derudover kan man kun blive inspireret til at yde sig ”yderste”, når Charlotte træner sammen med en, man kan ikke rigtig ”gemme” sig, og der er kun en vej frem – og det er LIGE FREM! En af de månedlige sessioner går nogle gange med blot at tale sammen – og det er lige så værdifuldt – der er ofte spørgsmål, som man ikke tror, er vigtige, men når de kommer frem i lyset og bliver vendt med Charlotte – ja så bliver de løst og tacklet, og man går videre i forløbet.
Bente Christiansen, sekretær, 61 år
Jeg har i det sidste år trænet fast med Charlotte og for første gang i over 10 år glæder jeg mig til næste træningstime og føler ikke at det er overvindelse hver gang jeg skal af sted.
Jeg har en travl hverdag med 2 børn på 5 og 9 og job som COO i et TV produktions-selskab. Der er ikke meget overskydende tid, så Charlotte rådede mig til at lægge træningen på faste tidspunkter og det tror jeg har været med til at jeg kan overskue træningen og dermed også få mentalt overskud til at træne.
Charlotte er MEGET vedholdende, motiverende og engageret, og jeg synes det er meget positivt at Charlotte hele tiden følger op på min træning.
Det hjalp mig meget i starten, hvor jeg havde svært ved at komme i gang.
Jeg bruger Charlotte fordi det for mig er skønt at der er en der holder mig i ”ørene”, planlægger min træning og at jeg ikke selv skal ta stilling til minutter, kilo, øvelser m.m. Jeg har rigeligt planlægning i hverdagen – så for mig er det befriende at ”overdrage” ansvaret til en anden.
Camilla Gundtoft, COO
Jeg fik anbefalet Charlotte kort tid efter at mine tvillinger var kommet til verden. Jeg havde haft en problemfri graviditet, men fik problemer med lænden efterfølgende og fik gentagne gange hold i ryggen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt med to spædbørn i huset. Med en fokuseret indsats fra såvel Charlottes som egen side, fik jeg relativt hurtigt grundformen på plads igen. Charlotte har en fantastisk viden om muskulære forhold og en praktisk og fleksibel tilgangsvinkel til, hvordan man kan passe træning og kost ind i en travl hverdag. Charlotte er en dedikeret og motiverende træner, som involverer sig meget i hver enkelt kunde – og så er der fuld forståelse for, at træning ikke altid har første prioritet.
Pernille Vejlsgaard, advokat, mor til tvillinger, 34 år.

Jeg har haft Charlotte som personlig træner i lidt over et år og har i den tid oplevet hende som en sand tusindkunstner, som har formået at afpasse min træning og afspænding nøje til mit behov og min kapacitet. Som hypermobil har jeg utallige gange før påbegyndt og måttet opgive snart den ene, snart den anden motionsform, fordi jeg overbelastede min krop. Imidlertid er jeg med Charlottes kompetente hjælp nu nået til at løbe regelmæssigt 2-3 gange om ugen, hvilket styrker min form og øger mit almene velbefindende dramatisk. Jeg er vildt imponeret over såvel mine egne fremskridt som Charlottes kunnen, og jeg stoler fuldkommen på hendes vejledning.
Karin Zastrow, selvstændig
For mig er det vigtigt at holde mig slank og sund. Træning med dig, primært hold, er sjovt og hårdt, din evne til at motivere og indleve dig i træningssituationen er helt unik, du er meget deltagende, god til at rette individuelt både hvad angår teknik og ydeevne (hvor hårdt du kan presse mig). Du er opfølgende og meget opmærksom på den enkelte. For mig har dit engagement betydet alt, da jeg har tendens til at falde tilbage i "gamle mønstre", og du når at fange det, inden jeg er kørt af sporet, du har empati.
Henriette Schrøder, sygeplejerske, mor til 3, 37 år.
Jeg har valgt Charlotte som personlig kostvejleder og træner på anbefaling fra familie.
Charlotte er meget kompetent og overbevisende i sin viden, og formår på en imponerende pædagogisk måde at give en nødvendig forståelse for sammenhængen mellem vægt, motion og kost. Hun kan uden "løftede pegefingre", give lyst og energi til at komme videre og udnytte egne ressourcer.
Charlotte er utrolig god til på en "varm" måde at holde en fast, således at man stadig selv er ansvarlig for at nå målet og forhåbentlig vedligeholde den sunde livsstil. Hun er meget nærværende stort set hele døgnet og klar til at give støtte efter behov, hvilket er en stor hjælp i kampen for at nå målene. Den meget intensive metode, er klart medvirkende til at holde motivationen
Jette Juul Sørensen, ergoterapeaut, 54 år.
Vi har brugt (og bruger) Charlotte Danielsen som coach til 2 medarbejdere og mig selv – og til følgende:
- Stresscoaching til en medarbejder gennem nogle måneder. Coachingen består i såvel samtaler som fysisk træning og vejledning.
- Udvikling og implementering af sundhedsstrategi for en medarbejder med fysiske problemer.
- Stresscoaching og ledelsesudvikling af undertegnede – både i form af samtaler, arbejdsplanlægning, fysisk træning mm. – gennem 1½ år.
Charlottes kombinerede kompetencer og erfaringer med både fysisk og mental coaching er et meget stærkt redskab til stor gavn for os. Charlotte er ufatteligt vedholdende i sit arbejde med os, og har samtidig en stærk indlevelsesevne og et enormt engagement i os hver for sig. Charlottes coaching og træning er målrettet hver af os med helt særlige programmer.
Thomas Martinsen, direktør, 39 år.
